MasterFinish®

MasterFinish RL 525

Formolie-emulsion med forbedret vedhæftning på lodrette flader

MasterFinish RL 525 er en opløsningsmiddelfri formolie-emulsion, der er egnet til brug på alle almindelige forskallingstyper såsom stål, træ (naturligt eller resinbelagt) samt syntetiske forskallinger (f.eks. silikone, polystyren og polyuretan). Ikke desto mindre bør man foretaget en test før anvendelse på træ og syntetiske forskallinger.

Produktet kan anvendes til produktion af betonvarer, belægningssten og betonelementer og er ideelt til anvendelse på vandrette og lodrette flader, hvor der stilles høje krav til overfladekvaliteten. Ved anvendelse i pladsstøbt beton skal det sikres, at forskallings-panelerne er beskyttet mod vejrpåvirkninger, indtil emulsionen bryder.

Egenskaber

MasterFinish RL 525 er en formolie-emulsion med forbedrede vedhæftningsegenskaber, som sikrer god arbejdshygiejne. Den kan sprøjtes meget effektivt, reducerer pore­dannelse og giver fremragende afformningsresultater, især ved anvendelse på lodrette flader men også ved komplekse forskallinger.

Den meget effektive slipfilm dannes på formen og virker korrosionsbeskyttende. Ved korrekt påføring i et tyndt lag påvirkes vedhæftningen af efterfølgende belægninger (f.eks. puds og maling) ikke.

Sortér

Dine lokale kontakter