Nye skærpede CO2-krav til byggeriet
D. 1. juli træder nye og væsentligt strammere krav til CO2-udledning fra nybyggeri i kraft. Kravene har til formål at begrænse byggeriets klimapåvirkning og øge bæredygtigheden. Det nuværende krav på 12,0 kg CO₂e/m²/år på byggeri over 1000 m2 skærpes til krav for næsten al nybyggeri på over 50 m2, fx max 6,7 kg CO₂e/m²/år for enfamiliehuse og rækkehuse og max 7,5 kg CO₂e/m²/år for etageboliger og kontorbygninger.
Betonindustrien rykker sig og mindsker CO2
De nye betingelser betyder, at alle aktører må tilpasse sig, og mange betonproducenter har da også rykket sig meget allerede i forhold til for få år siden. Man er kommet det første stykke vej med cementreduktioner vha. almindelige additiver og erstatning af traditionel cement med andre bindere. Fx har betonproducenter i nogle tilfælde mindsket cementindholdet med op mod 100 kg/m3. Men uden ny teknologi kan man komme til at punkt, hvor det ikke er muligt at opnå en beton med de nødvendige egenskaber. Det mindre cementindhold giver simpelthen problemer med flydeevnen, bearbejdeligheden, og styrkeudviklingen – 3 nøgleaspekter for beton.
CO2-reduceret beton
En af de betonproducenter, som har taget nye teknologier til sig for at kunne introducere CO2-reducerede betoner, er Heidelberg Materials.
”Vi har arbejdet på at mindske cementindholdet og dermed CO2-udslippet i vores betoner i flere år. Senest har vi kunnet barbere yderligere 12-13 % af vores CO2-udslip på flere nye betontyper ved hjælp af nye additiver fra Master Builders Solutions og det uden at gå på kompromis med kvalitet og holdbarhed,” udtaler Jeppe Nielsen, Administrerende Direktør Heidelberg Materials Beton Danmark A/S.
Herover: Jeppe Nielsen og Finn Møller Sørensen (t.h.)
Unikke teknologier til yderligere cementbesparelser
Nøglen til yderligere begrænsninger af cementforbruget ligger i 2 forskellige innovative teknologier.
For det første kan den nye MasterCO2re® superplastificering tilføje betonen rigtig god flydeevne, robusthed og bearbejdelighed over tid. MasterCO2re er baseret på den patenterede Intelligent Cluster System teknologi, som danner et intelligent klyngesystem af polymerer, der frigives over tid, hvilket sikrer god og vedvarende reologi og stabilitet. Additivet giver populært sagt en følelse af, at man har tilført mere pasta til betonen, selvom man faktisk har gjort præcis det modsatte ved at fjerne cement fra betonrecepten.
For det andet kan hærdningsaccelerator Master X-Seed® STE sikre både tidlig og sen styrkeudvikling. Master X-Seed STE er baseret på Master Builders Solutions’ ligeledes patenterede krystaldannelses-teknologi (C-S-H), som forbedrer hydratiseringen af cementen. Acceleratoren gør det muligt mindske en betydelig del af cementen i betonen eller at erstatte den med kalkfiller, calcineret ler eller andre finstoffer – uden at svække betonens styrke, konsistens og bearbejdelighed.
Kort sagt giver kombinationen af MasterCO2re superplastificering og styrkeaccelerator Master X-Seed STE rigtig gode muligheder for at udvikle betoner med bedre CO2-tal.
”Vi har set, at additiverne Master X-Seed STE og MasterCO2re har en positiv effekt på cementreduceret beton både i de lave og de høje styrkeklasser. I de lave styrkeklasser har vi kunnet hæve v/c-tallet og fastholde både de tidlige og sene styrker med Master X-Seed STE – faktisk både 28 og 56 døgns styrkerne. Ved de høje styrkeklasser er man mere låst af v/c-tals krav, men netop med kombinationen af Master X-Seed STE og MasterCO2re har man kunnet reducere vandbehovet og få væsentlig højere senstyrker end proportioneret,” udtaler Finn Møller Sørensen, Senior Account Manager hos Master Builders Solutions og konkluderer; ”Kort sagt giver kombinationen af MasterCO2re superplastificering og styrkeaccelerator Master X-Seed STE rigtig gode muligheder for at udvikle betoner med bedre CO2-tal.”

Grafen herover viser styrkeudviklingen i en beton med FutureCem, hvor der er foretaget en 16 % reduktion i cementen og tilføjet Master X-Seed STE. Resultatet er, at der stort set opnås de samme styrker. (Faktiske værdier fra et konkret eksempel)