MasterMatrix LF

7.11.2024

MasterMatrix® LF - Nyt stabiliserende additiv til erstatning af finstof

MasterMatrix® LF kan kompensere for op mod 50-70 kg finstof i beton

MasterMatrix® LF forbedrer stabiliteten og homogeniteten af beton med et lavt indhold af finstof eller pasta

MasterMatrix LF er en ny stabilisator, som er udviklet af Master Builders Solutions til at forbedre betons stabilitet og homogenitet.

En dosering på blot 1,0 til 1,5 kg MasterMatrix LF kan kompensere for op til 70 kg finstof (partikler med en diameter < 250 μ) pr. m3 beton eller alternativt for op til 40 liter pasta.

God beton kræver en vis mængde finstof for at opnå den ideelle homogenitet, og bearbejdelighed. Mangel på finstof fører til separation og problemer med pumpbarheden, hvilket gør anvendelse og efterbehandling mere kompleks.

I dag mangler beton ofte finstof af forskellige årsager:
  1. Tilgængeligheden af flyveaske, højovnsslagge og andre puzzolaner bliver mindre.

  2. Sand af høj kvalitet vil i fremtiden blive mindre tilgængeligt hvilket tvinger betonproducenterne til at bruge sand af lavere kvalitet.

  3. Cementdoseringen holdes på et minimum for at reducere CO2-udledningen.

MasterMatrix® LF Scenarie med knust sand

Ved at optimere den plastiske viskositet og reologien forhindrer MasterMatrix LF, at betonen mister stabilitet ved begrænset finstofindhold, samtidig med at det sikrer homogenitet, god pumpbarhed og nem udstøbning.

I eksemplet herunder blev MasterMatrix LF brugt til at øge andelen af knust sand, for at undgå at bruge natursand, som flere steder er en mangelvare og dyrt.

Betonblandingerne har samme konsistens, målt iht. DS/EN 12350-5 (faldbordsprøvning).

Resultat

Der forekommer bleeding i kanten af betonen med lavt finstofindhold uden MasterMatrix LF, et symptom på ustabilitet. Ved iblanding af MasterMatrix LF frigives der intet vand, og betonen er generelt meget homogen og stabil, og sammenlignelig med referencebetonen, på trods af det reducerede finstofindhold.

Virkningsmekanismen i MasterMatrix® LF

Virkningen af MasterMatrix LF sikres via en kombination af to mekanismer:

1. Viskositetsmodificering, som er opnået ved hjælp af de specialudviklede polymerer i MasterMatrix LF, som sikrer stabilitet og homogenitet med en minimal øgning af den plastiske viskositet. Til forskel fra almindelige viskositetsmodificerende additiver udviser MasterMatrix LF shear thinning egenskaber. Dvs. betonen er meget stabil, når den står stille og flyder samtidig meget let, når den sættes i bevægelse. MasterMatrix LF danner et netværk, der forbinder alle partikler og justerer viskositeten afhængigt af forskydningen. På denne måde opretholdes den ønskede reologi fra udstøbning til overfladebehandling.

2. Tribologisk effekt eller friktionsspredning. Der opnås en målrettet indføring af midlertidig ”grov luft” som giver en smørende effekt, der fungerer på samme måde som mekaniske kuglelejer, hvor MasterMatrix LF omslutter de faste partikler i betonblanding for at reducere friktionen mellem partiklerne.

Den globale udfordring

Udtømningen af naturens ressourcer er et emne, der giver anledning til alvorlig bekymring på verdensplan. Da produktionen af beton fortsat er stigende for at følge med befolkningstilvæksten og den øgede urbanisering, tilskyndes byggebranchen til at sikre en ansvarlig brug af naturens ressourcer. Hvis man undgår spild og bruger lokalt tilgængelige materialer for at minimere transportafstandene, bidrager det til at løse de globale miljøudfordringer.

Tilsammen udgør MasterCO2re, Master X-Seed og MasterMatrix LF en pakkeløsning til kunder, der kan bidrage til at reducere betons klimaaftryk.