Det nye additiv Master X-Seed® STE gør beton mere bæredygtig ved at reducere cementindholdet
Master X-Seed STE additivet giver mulighed for, at man reducerer cementindholdet i beton og således opnår en reducering i CO₂-udslippet, hvilket rammer ind i 3 aktuelle trends i branchen:
Mangel på cement hvilket pt er en udfordring på det danske marked.
Prisen på cement er steget og påvirker dermed betonproducenternes økonomi.
Efterspørgsel på mere bæredygtigt byggeri med CO₂-reduceret beton.
Master X-Seed STE er nu introduceret på flere elementfabrikker i Danmark, som det første sted i Europa.
"Det har vist sig, at det er muligt – ikke kun i teorien men også i praksis – at lave cementbesparelser på 40-60 kg pr m3 hos flere elementproducenter. I flere tilfælde har vi erstattet en del af cementen med additivet Master X-Seed STE anvendt sammen med andre typer filler fx kalkfiller, der både økonomisk og klimamæssigt er attraktive"
siger Finn Møller Sørensen, Segment Manager hos Master Builders Solutions Denmark A/S.
Additivet er brugbart med alle typer cement, også den nye FUTURECEM fra Aalborg Portland, uanset om kunderne producerer færdigbeton, betonelementer eller betonvarer.
Krystaldannelsesteknologien (C-S-H) blev udviklet i 2009. Siden har Master Builders Solutions udviklingsafdeling forfinet teknologien til det forhydratiserede additiv Master X-Seed STE for blandt andet at kunne gøre betoner mere bæredygtige.